onsdag den 31. december 2008

31.12.08: Nytårspump og pragt

(lånt foto)
2008 afsluttes med manér med 1 x lektion Nytårs-BODY PUMP. Kunne (allerede igår) mærke en del ømhed i hele kroppen efter mandagens Stram Op. Så det var vist ingen skade til lige at komme afsted i dag og få løsnet op her på årets sidste dag.

Jeg vil ønske GODT NYTÅR - og nu er det vist på sin plads lige at ridse et par overskrifter/forsætter op for det kommende nye år:

  • Jeg vil fortsætte den gode trend med at dyrke regelmæssig motion
  • Jeg vil fortsætte med at skrive her på bloggen
  • Jeg vil starte træningen til halvmarathon
  • Jeg vil gerne kunne løbe 10 km på under en time
  • Jeg vil gennemføre et halvmarathon (mit første) under 2 timer og 15 minutter
  • Jeg vil lytte til min krop og undgå skader
  • Jeg vil IKKE have nogle P-bøder i 2009.
Godt og Lykkeligt Nytår - håber det bringer det for dig, som DU ønsker.

mandag den 29. december 2008

STRAM OP - på måtten

1 x lektion STRAM OP

Opvarmning på steppen. Hovedtemaet i dag var dog klud og måtte.

Kluden ( en alm. rengøringsklud ) placeres under den ene fod - så laves der ellers glidende lunges. Først en serie bagud langsom på 4 og derefter hurtig på 2 - og hvorefter der gøres samme ud til siden. AV! Hver gang vi laver denne øvelse tænker jeg - det kan jeg da bare gøre derhjemme på køkkengulvet. Jo tak! Af en aller anden grund får jeg det ikke gjort.

Den røde måtte rulles sammen til en pølse, og så er det ellers op og stå på den og lave squat - mens der samtidig holdes styr på håndvægtene. Faktisk svært at holde balancen. Men hele korsettet styrkes på denne måde. Ja, vi slap heller ikke for at stå på "pølsen" på ét ben med armene beskæftiget med håndvægtene. Samt armstræk, hvor skinneben støtter på "pølsen". Planken blev det også til - hvor tæerne støtter på "pølsen".

Afslutningsvis div. maveøvelser på step og på den udrullede måtte.

søndag den 28. december 2008

Spinning og søndag

1 x Lektion SPINNING
Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til spinning - tror det var i foråret og tidlig sommer, jeg ofte tog til "søndagsspinning".
Nu kom jeg det så i dag igen - det var dejligt.... øh ja ...altså bortset fra, at jeg havde fået en MEGET smal saddel.
Der findes 2 typer sadler - og man kan blot bytte rundt. Men der skal jo være en og bytte med - der var ikke flere til overs af de lidt mindre "prof" sadler.
Spinning er godt for pulsen - jeg ligner altid en tomat i hovedet, når timen er slut. Nu har jeg også altid haft meget nemt til rødmen.
Mit mål skulle måske være at komme i så god form, at ansigtskuløren er så tæt på "normal" som muligt, når timen er slut?

lørdag den 27. december 2008

Body Pump





(lånt foto)

1 x Lektion Body Pump.

torsdag den 25. december 2008

1. juledag: Løb / 53 min

Tunge ben!! Tror andestegen har transformeret sig til blyklodser, der suger sig til mine ben.

* En kort pause er godt.

* En lang pause er IKKE godt.

Alt for længe siden jeg har dyrket aktiv motion. Fy !!! Det kunne mærkes - idag var benene TUNGE! De første 20 minutter var de værste. Havde det også lidt på fornemmelsen inden løbeturen.
De sidste par dage har det været sådan et lækkert vejr med sol og klar blå himmel, men pga div. juleaktiviteter/forberedelser har jeg ikke haft mulighed for lige at komme ud. Det føles rigtigt ærgerligt at have den der følelse " JEG SKAL BARE UD AT LØBE"... og så ikke kunne komme afsted.
Idag lykkedes det - dog uden den der "flyvende" fornemmelse. Den må komme senere - efter lidt hård genoptræning. Kan næsten ikke vente...

Stemningsbilleder fra idag:



søndag den 14. december 2008

Løb:3 x 1,8


Løb søen rundt 3 gange - fordi jeg simpelthen ikk' ku' la' vær'!!
Dvs med frem og tilbage til søen bliver det ialt 6 km. Tid = 41 min.
Ipod holdt gang i benene :)

lørdag den 13. december 2008

Body Pump

1 x lektion BODY PUMP.
For reference - se indlæg sidste lørdag den 6. dec.
God weekend! :)

torsdag den 11. december 2008

Lillebælt Halvmarathon - 2. maj 2009


I et af mine første indlæg her på bloggen nævnte jeg, at jeg havde taget beslutning om at gennemføre et halvmarathon i 2009.
Nu er det alvor!
Tilmelding er foretaget !
Det sker:
Lørdag 2. maj 2009 kl 14:00
med start fra havnefronten i Middelfart.
Jeg glæder mig !!


Ruten starter hen langs med havnefronten i Middelfart. Derfra løbes op i byen og ud gennem Kongebroskoven til Den gamle Lillebæltsbro, der passeres første gang efter tre km.

På Jyllandssiden løbes en kort sløjfe i Snoghøj, hvorefter ruten går ind under den gamle Lillebæltsbro. Herfra går turen videre til Erritsø. I Erritsø løbes der på strandvejen, hvor der drejes til højre ned af Kystvejen. Kystvejen tager løberne tilbage mod broen, inden da laves en kort sløjfe på Vesterballevej, hvorefter ruten går retur over den gamle Lillebæltsbro.

Tilbage på Fyn løber man langs med skoven ud omkring Hindsgavl slot.

Tilbage i Middelfart løbes af hyggelige gader ned forbi gågaden og torvet i byens centrum og videre ned på havnegade, hvor løbet afsluttes samme sted, som det startede. Det er en afvekslende og meget smuk rute. Se et kort videoklip med gennemgang af ruten her.

onsdag den 10. december 2008

Udfordring; Løb & Body Step


Onsdagssløb med kolleger ( vi var ialt 5 idag ). Ruten samme som seneste onsdage 5,5 km / 33 min. Flot klart vejr (fuldmåne). Ømme ben - men løbet gik godt.

Benene har været ømme hele dagen - faktisk hele kroppen var øm. Av! Men på den gode måde :-) Mandagens træning kunne i den grad mærkes.

Så jeg var lidt betænkelig om jeg havde været for overmodig med at booke mig på BODY STEP. Men jeg har været på udkig efter et step hold - og tirsdags-steppen, har jeg indset var ikke lige til mit humør.

Jeg MÅTTE bare prøve BODY STEP.

"Problemet" er bare at dette hold er placeret på onsdage og det kulminerer lidt med løb! Deri udfordringen!

Der gik dog en lille time fra udstræk fra løb, køreturen hjem, omklædning til rent og tørt tøj og transport til fitness center. Så satsede på at jeg kunne nå at få lidt nye kræfter på den time. En banan og et stort glas vand gjorde også sit.

Det gik også fint. BODY STEP består af ialt 10 sets, hvor der arbejdes energisk og med power på. Pyh. Pulsen kom helt op og sveden haglede ned af kroppen. Længe siden jeg har prøvet at sved, det svier i øjnene. God time! Den vil jeg booke mig på igen - helt bestemt.

Dvs dagens træning bestod af

  • LØB 5,5 km +
  • 1 x BODY STEP
Udfordringen bestået!

mandag den 8. december 2008

Stram op!

Træningen i uge 50 blev indledt i Fitness DK med 1 lektion STRAM OP.
Timen startede med opvarmning på step, efterfulgt af squat kombineret med håndvægte og diverse øvelser på gulvet, bl.a. mave som afbilledet yderst til venstre.
Dette er virkelig en time, man kan mærke!!


søndag den 7. december 2008

Benene skal holdes i gang

Bare lige for at holde benene i gang løb jeg en god halv time dvs 5-6 km. Ruten var jævn lige ud dvs ingen bakker. Ipod'en var med (ikke lydbog, smil men det skal prøves en dag, der skal løbes langt). Vejrtrækning og ben gik godt. Fin rytme/tempo.
Efter en god løbetur i det fri har jeg bemærket, at lungerne er "glade" i lang tid bagefter. Ligesom om vejrtrækningen bliver dybere og mere ren og kommer helt ud i den fjerneste bronkie.

lørdag den 6. december 2008

Body Pump i nye omgivelser

Lørdag formiddag med BODY PUMP i lækre nye lokaler og vægtskiver i frække farver.
Disse nye vægtskiver vejer lidt mere end dem, jeg er vant til... så jeg kom til at putte mere vægt på end der liiiige var hensigten.
Men en kombination af en energisk instruktør og "nyt gammelt" musik (gensyn med gamle programmer til enkelte af øvelserne) og nye "legesager" gjorde, at timen fløj afsted og ekstra energi kunne lægges i øvelserne.
Body pump synes jeg fra førhen godt kan blive ensformigt i længden, men tror jeg kan holde interessen kørende ved at surfe hold og dermed skiftende instruktører.

torsdag den 4. december 2008

2xFitness / koncentration og vægtøgning


Træning i dag som de foregående torsdage
1 x STRAM OP efterfulgt af
1 x BODY PUMP.
Under denne BODY PUMP gjorde jeg mig ekstra umage og koncentrerede mig om de muskelgrupper, der blev trænet. Det skulle have en positiv virkning, har jeg ladet mig fortælle. Dvs når der trænes biceps lægger man al sin koncentration og tankevirksomhed i denne muskel og mærker den. Synes faktisk også det giver lidt ekstra.
Idag tog jeg tilligemed lidt tungere vægte på stangen end jeg plejer på squat, bryst og lunges.
Fremgang :- )!

onsdag den 3. december 2008

Løb 5,5 km / 34 min


Onsdagsløbets 5,5 km blev gennemført på 34 minutter. Ruten den samme som sidste onsdag. Vi var 2 kolleger idag.
Det var et perfekt løbevejr. Lige over/omkring frysepunktet og det var slet ikke så mørkt som sidste onsdag - det skyldes nok det klare vejr der har været idag. Månen lyste op - ikke fuld som på foto men blot en lille smal måne.
Følte at ben-træningen fra Body-Pumpen har givet pote - ingen trætte ben. Dejligt :- )
(lånt foto)

mandag den 1. december 2008

Mandag 01. dec. / Body Pump


Efter at have besluttet at holde pause fra step om tirsdagen måtte jeg jo finde på et alternativ.
Det blev til BODY PUMP idag mandag. Et forfriskende indslag. Ny instruktør ( samme program som om torsdagen) men timen præges jo stærkt af hvilken instruktør, der kører timen. Der blev kørt i højt tempo idag.... stort set ingen pause. Dvs der var ikke tid til at tænke på sofaen derhjemme. he he.
Timen består altid af ialt 10 sets, som altid kommer i samme (muskelgruppe)rækkefølge, som følger:
1. OPVARMNING
2. SQUATS (LÅR/BALLER):vægtstang på nakken
3. BRYST : liggende på ryg på bænk
4. RYG
5. TRICEPS
6. BICEPS
7. LUNGES (BEN): se foto
8. SKULDER
9. MAVE
10. UDSTRÆK
Det der gør timen spændende er, at programmet varieres - nye øvelser - nyt musik - nyt program - hver 3. måned.