fredag den 27. februar 2009

Crosstrainer 40 min.

Rebæk strand fra tidl. på måneden - en dejlig søndagsgåtur

40 minutter på crosstrainer:

Det er det nærmeste jeg kommer på en løbetur lige pt. Jeg savner i den grad den friske luft og at man hele tiden oplever noget, når man løber i naturen. Nogen synes det er kedeligt at løbe - men der er da hele tiden noget nyt at kigge på.... og når man kommer i så go' form, at der kan abstraheres fra tunge ben + manglende luft er det ren NYDELSE. Man bliver afhængig!

torsdag den 26. februar 2009

Crosstrainer-Pilates-Crosstrainer




  • 10 minutter på crosstrainer - derefter
  • 1 x lektion PILATES (øvet) - efterfulgt af
  • 35 minutter på crosstrainer

Dette Pilates hold om torsdagen er jeg begyndt at nyde helt vildt. Jeg synes, vi når gennem rimeligt mange forskelligartede øvelser... og nu er jeg begyndt at finde en rytme i det. Dvs jeg får jo også mere og mere erfaring/øvelse. Det falder lidt lettere for mig at få øvelser/vejrtrækning/spænding de rette steder til at gå op i en højere enhed.

Har jeg fortalt, at timen afsluttes med afslapning under tæppe - liggende på måtten med lukkede øjne - behagelig musik rislende for ørerne og tankerne kan flyde frit - i de små 5 minutter det står på. Ja, man får fornyet energi.
Denne fornyede energi blev brugt på crosstraineren - 35 minutter.
Idag huskede jeg at få min Ipod med - så jeg kunne høre musik samtidigt.
Jeg vil indskrive de ialt 45 minutter, som jeg var på crosstrainer som løb på løbdigsund.dk. Jeps lidt snyd, ve' det godt. Det emne har jeg berørt tidl. Det er projektets 3. uge vi er midt i. Satser på, at jeg må begynde at løbe rigtigt inden de 10 uger er forløbet.

tirsdag den 24. februar 2009

Pilates

En diset tirsdag morgen.... men bare med at komme fri af dynen....





og komme til PILATES.

1 x Intro 15 minutter efterfulgt af
1 x Lektion PILATES

Det var oplysende med introen - endnu engang blev de 7 grundprincipper gennemgået - men det var ikke blot en repetetion fra sidste gang/tirsdag.

Idag blev der fokuseret ekstra på vejrtrækningen og bækkenstillingen.

Selve lektionen forløb alt for hurtigt - det her Pilates kræver ren fordybelse og MERE TID.

Mens træningen stod på fik solen magt og brudt igennem morgendisen.

Award

Jeg er blevet tildelt en award. Se her. Ihhh det har jeg ikke prøvet før.
1000 mange tak til Newyorkerbyheart.

Den blev jeg RIGTIG glad for....

fredag den 20. februar 2009

Fitness tip

citat dagens fitness tip:
"Stay Motivated! Surround yourself with fitness reminders at home, work, and on the computer.".

Ja for f'a'n . Det er jo derfor, jeg har min blog!

copy/paste gør det altså lidt lettere at være blogger. Men synes det rammer, derfor gentagelsen.

torsdag den 19. februar 2009

Pilates + 31 minutter Crosstrainer



1 x Lektion Pilates øvet efterfulgt af

31 minutter på Crosstrainer
( som jeg vil indrapportere på wwwlobdigsund.dk )


Apropos dagens fitness tip:

"At times, you will not feel like exercising. If you're just feeling a little tired or low on energy, go ahead and try to complete your routine. The workout will likely boost your energy level and your mood"

Hvor er det bare rigtigt; det giver energi at bruge energi. Nogle gange skal man bare lige tage sig sammen og så komme igang.

tirsdag den 17. februar 2009

Grundprincipper

Tirsdag morgen indledte jeg med 1 x intro til Pilates - 15 min., hvor de 7 grundprincipper blev kort men ok grundigt gennemgået:

  • Spænding i bækkenbunden
  • Spænding i maven "Sug maven ind"
  • Vejrtrækning
  • Bækkenets stilling (neutral / kip)
  • Brystkassens stilling
  • Skulderbladenes stilling
  • Nakkens og hovedets stilling

læs evt mere på dette link eller prøv selv at google.

Herefter stod det på 60 minutters Pilates.

Det var et andet fitness center end jeg plejer og dermed en anden instruktør. Det betød andre øvelser samt anden undervisningsmåde. Jeg vil ikke sige det var dårligt. Introen var utroligt oplysende - jeg kunne nikke genkendende til det meste, og fordi det kræver så meget teknisk korrekthed kan det ikke gentages for tit. Men selve undervisningen var bygget op sådan at de øvelser, hvor jeg ikke kunne være med (for store yderpositioner) skulle jeg have vist en alternativ øvelse. Der er jeg vant til at én og samme øvelse med det samme vises i en, to eller 3 sværhedsgrader. Hvor jeg evt. kan holde fødder på gulvet - mens dem med stærk ryg kan bøje ben eller evt. strække ben. Det betyder, at jeg ikke føler mig til "besvær".

Men udover det var instruktøren et livsstykke. Fortalte under introen, at hun havde brækket ryggen 4 steder og hvis det ikke var for Pilates træning kunne hun ingenting. Så ta' den!

Som bonus nød jeg den korte spadsere tur til centeret ved solopgang....


.. og hjemturen efter veludført træning


søndag den 15. februar 2009

Ned/op/gå- tur

Troede jeg skulle have 1 x lektion yoga fitness idag. Men i samråd med instruktøren (før timens begyndelse) og efter alligevel at have været med i ca. 12 minutter for trods alt at give det en chance måtte jeg udvandre fra holdet. Øv! Nedtur! Det var en koncept time (les mills) hvor alle øvelser og bevægelser følger musikken i stramt koreografi. Det var for belastende for ryggen. Men fik det prøvet det af og konstateret, det er for tidligt at starte på holdtræning ....udover Pilates naturligvis.

Tog istedet 25 minutter på cross trainer. Og afsluttede med maveøvelser på gulv og udstrækning.

Eftermiddagen bød på ca en times gåtur i varieret terræn. Dejligt!......
... og en gåtur lykkes altid, kan næsten ikk' gå galt :-) Optur !

torsdag den 12. februar 2009

... lidt snyd..

Jeg har tidligere blogget om projekt "LØB DIG SUND" - se evt mit tidl. indlæg her

Jeg kan jo ikke løbe pt - men starten er jo gået
- dette er uge 1 ud af 10 uger... Så jeg har snydt lidt.

Man skal indrapportere sin træningsindsats - og det omhandler KUN løb!
Jeg har fået mit program ..jeg forventer IKKE at fuldføre .. for denne første uge og det lyder som følger:

Træningsform / Minutter
Let løb : 60 minutter
Moderat løb : 30 minutter
Hårdt løb: 6 minutter
Extrem løb : 0 minutter


Det skal så efter eget valg fordeles ud på de 7 ugedage.
Mandag, tirsdag og onsdag har jeg indrapporteret "træningsfri"

-mens idag torsdag har jeg indrapporteret de 20 minutter, jeg havde på cross traineren.

Lidt snyd .. ja... jeg indrømmer det gerne.

Men det dufter da lidt af løb!

Pilates.. øvet! - Nu med bold / Crosstrainer




Pilates var lidt sjovere i dag end tidligere. Der indgik en BOLD... og jeg fik ROS af instruktøren da timen var slut. Hun synes hun kunne se at det gik bedre og at jeg kunne mere end hun havde set før. Det er da positivt :- ) Især efter, at jeg virkelig har haft en øm ryg i den forgangne uge samt nærmest helt havde afskrevet nogensinde at blive ok igen.

Endnu engang måtte jeg stå over igår ved kollegernes onsdagsløbetur - og det endda på en (perfekt løbe)dag hvor solen skinnede fra blå himmel og perfekt temperatur lige over frysepunktet.

Måske havde jeg besluttet på forhånd, at jeg ville afslutte turen i fitness dk på cross traineren. Men opløftet af rosen snuppede jeg 20 minutter på apparatet. Det var så dejligt at få pulsen op. Det gode er at jeg ikke kan mærke ryggen mens jeg står på cross traineren.


fredag den 6. februar 2009

træningsvejleder/crosstrainer

Idag var jeg til min opfølgningstime hos træningsvejlederen i fitness centeret.

Startede med 10 min opvarmning på cross trainer (den model uden arme) efterfulgt af samtale og vejledning i øvelser.
Men det vigtigste punkt, som vejlederen pointerede; jeg skal erkende over for mig selv, at jeg har en skade. Det er svært! Men jeg må desværre erkende, at jeg ikke kan det samme som for en måned siden. ( jo idag er det lige nøjagtigt én måned siden, jeg fik mit hold i ryggen. )
Jeg ville så gerne med på holdene - det fungerer bare bedre for mig at være på hold, og jeg har faktisk svært ved at erkende, at jeg ikke kan. Men det er forbudt det næste stykke tid... vi tager lige de næste 14 dage med stabiliseringsøvelser fortsat. Jeg må ikke lave nogen overanstrengelse af ryggen og det ville være for nemt at overskride grænserne på holdene (udover Pilates). Hvis jeg laver en overanstrengelse nu vil det blot betyde, at jeg skal bruge længere tid på at blive fit igen.

I samarbejde med træningsvejlederen fandt vi frem til de øvelser, jeg kan lige nu, og som jeg har forsøgt at afbillede herunder:


1) liggende på ryggen foretages et spænd i maven. Husk de to punkter i maven og hold nakken ret. Kip bækken og fokusér også på åndedræt. Ganske lille bevægelse. Maven der gør arbejdet. Laves morgen og aften.



2) planken. udføres kun aften - max 3 repeats. Husk spænd op i maven før støtte på albue. Åndedræt! Husk slip først spænd igen, når maven og knæ når gulvet.


3) ryg. skiftevis højre arm/venstre ben - venstre arm/højre ben. Husk spænd op i maven.
Udføres aften.

(Dertil kommer min daglige ration af Pilates dvd.)

Afslutningsvis snuppede jeg 12 min. på crosstraineren. Jeg vil forsøge at komme mere på den. I det omfang, jeg ikke får ondt kan jeg benytte den. Det var så fantastisk at lave noget, hvor der kom sved på panden... og også lidt uhyggeligt så dårlig, jeg synes min form er blevet.

2. maj rykker hastigt nærmere. Jeg er endnu ikke begyndt på løbetræning. Jeg må ikke løbe p.t. Er det overhovedet realistisk med et halvmarathon i år ?

torsdag den 5. februar 2009

Pilates .... øvet !
























Efter min tid hos fysioterapeuten idag.. hvor jeg fik varme, samt masseret den højre balle ;-) ... fortsatte jeg i fitness centeret, hvor jeg havde booket mig på holdet Pilates ØVET. Må sige at der ikke var meget forskel (om nogen) i selve undervisningen på dette ØVEDE hold og BASIS holdet mandag formiddag. Den væsentligste forskel er nok, at aldersgennemsnittet på holddeltagerne er noget lavere her torsdag sen eftermiddag end mandag formiddag.

Fysioterapeuten sagde i øvrigt det var MEGET vigtigt at starte langsomt/nænsomt op efter influenza fordi man kunne blive meget træt... Jo tak men det giver næsten sig selv. Der er IKKE meget ekstra energi at give ud af.

Løbe må jeg forsat ikke.. det kommer helt an på smerten i ballen. Jeg må nok heller hænge i med nogle flere Pilates/stabilitetsøvelser inden jeg starter løb.

mandag den 2. februar 2009

Pilates

View of a woman practicing yoga
View of a woman practicing yoga


Min anden Pilates lektion i fitness centeret.
Idet jeg fik ondt i ryggen af min første lektion sidste mandag .. selvom jeg næsten ikke havde lavet noget, synes jeg selv.. passede jeg ekstra godt på idag.

Og så lukkede jeg de grå ældre damer ude fra mit synsfelt (ups der var et par alderdomshærgede ældre herrer på holdet idag også) forsøgte at ignorere de kunne mere end jeg - alt imens jeg samtidig forsøgte at få styr på mine øvelser og drømme mig bedre steder hen. Flotte pics jeg har fundet, ikk ?

søndag den 1. februar 2009

... svag..

har været fraværende - sorry. Har haft influenza siden i tirsdags. I går aftes skete der bedring - nu har jeg fået stemmen tilbage.. og kræfterne er også så småt ved at indfinde sig igen. Er snart ved at være lidt bekymret for min kondition + form til halvmarathon. Først ryggen så influenza ! Har ikke haft kræfter til mine daglige genoptræning/stabilitetsøvelser.

Jeg vil så gerne være stærk ... men føler mig svag. Satser på jeg snart kommer stærkt tilbage.