tirsdag den 17. februar 2009

Grundprincipper

Tirsdag morgen indledte jeg med 1 x intro til Pilates - 15 min., hvor de 7 grundprincipper blev kort men ok grundigt gennemgået:

  • Spænding i bækkenbunden
  • Spænding i maven "Sug maven ind"
  • Vejrtrækning
  • Bækkenets stilling (neutral / kip)
  • Brystkassens stilling
  • Skulderbladenes stilling
  • Nakkens og hovedets stilling

læs evt mere på dette link eller prøv selv at google.

Herefter stod det på 60 minutters Pilates.

Det var et andet fitness center end jeg plejer og dermed en anden instruktør. Det betød andre øvelser samt anden undervisningsmåde. Jeg vil ikke sige det var dårligt. Introen var utroligt oplysende - jeg kunne nikke genkendende til det meste, og fordi det kræver så meget teknisk korrekthed kan det ikke gentages for tit. Men selve undervisningen var bygget op sådan at de øvelser, hvor jeg ikke kunne være med (for store yderpositioner) skulle jeg have vist en alternativ øvelse. Der er jeg vant til at én og samme øvelse med det samme vises i en, to eller 3 sværhedsgrader. Hvor jeg evt. kan holde fødder på gulvet - mens dem med stærk ryg kan bøje ben eller evt. strække ben. Det betyder, at jeg ikke føler mig til "besvær".

Men udover det var instruktøren et livsstykke. Fortalte under introen, at hun havde brækket ryggen 4 steder og hvis det ikke var for Pilates træning kunne hun ingenting. Så ta' den!

Som bonus nød jeg den korte spadsere tur til centeret ved solopgang....


.. og hjemturen efter veludført træning


2 kommentarer:

Anonym sagde ...

jeg synes det lyder godt at grundprincipperne bliver gennemgået - og det lyder til at du får noget ud af pilatestimerne.........alle burde lave pilates :-)

Vi ses.

Knus
B

Miss Book-Island sagde ...

Hey B.
giver dig helt ret. Alle burde lave Pilates - det burde komme ind med modermælken og være på skoleskemaet :-D

Knus D.