fredag den 16. januar 2009

Mave mave mave

I sidste uge bestilte jeg tid hos en træningsvejleder i mit træningscenter med ét mål for øje; få kigget på min træning til halvmarathon, der jo nu var lidt truet pga mit ryg problem.

Jeg havde denne aftale idag fredag 16. jan.

Jeg startede med lige kort at ridse mit
  • udgangspunkt (ryg samt en snert af iskias, som jeg kunne mærke under onsdagsløbet,men som jeg egentligt ikke havde tillagt så stor betydning!) +
  • mål (Lillebælt Halvmarathon) op.

Vejlederen fortalte smerter i balle (min iskias) stammer fra de nederste ryghvirvler og at disse ryghvirvler kan styrkes ved at træne mavemusklerne - plus, at jeg nok skal se på min løbestil for at skåne ryggen mest muligt.

Jeg blev sat i gang med opvarmning på cross trainer (den sædvanlige model med stave til arme). Efter 5 min blev vi enige om at for at skåne ryggen mest muligt var dette IKKE den maskine, jeg skulle benytte mig af - den passer ikke til mig - idet der er for stor belastning på ryggen.

Istedet skulle jeg benytte den model af cross trainer, der ikke har stave til armene - men ellers ligner den . Faktisk lidt som en step-maskine, men med de roterende bevægelser på benene. Jeg fortsatte derfor opvarmning på denne - og jeg kunne straks mærke forskellen. Slappede mere af i ryggen idet jeg bedre kunne stå lige op og ned (numsen ind under kroppen) og jeg kunne samtidig bedre koncentrere mig om at fokusere på maven.

Efter opvarmning gennemgik vi et par maveøvelser.

Plan:

  • Næste møde med træningsvejleder om 14 dage ( 29/1)
  • Mave trænes HVER dag indtil da ( bl.a. planken som foto nedenfor + sædvanlig sit ups, hvor jeg går op og ned på indånding - og holder den både oppe og nede på udånding). Dette for at styrke ryggen og gøre den stærk.
  • For at skåne ryggen og skabe så lidt belastning som muligt,"løbetrænes" der de næste 14 dage på cross trainer.



Jeg fik en rettesnor - og blev guidet lidt på vej. Blev mindet om, at det er vigtigt jeg ikke overanstrenger ryggen lige nu (havde nu også mærket træthed og ømhed i ryggen inden) og at jeg får trænet de rigtige muskler og styrket ryggen.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Sikke en god ide med sådan en vejleder :-)

Du skulle virkelig kigge på pilates/yoga, hvor det hele jo handler om kraften fra din "core" - dit indre korset, det der bærer dig. Jeg tror ikke jeg kender nogen der IKKE ville have godt af en gang pilates/yoga - og hvis du tror du ikke får sved på panden, så kan du godt tro om igen. Du vil opdage muskler, du ikke vidste fandtes i din krop :-)
Desuden giver især pilates jo lange muskler og både pilates og yoga er den perfekte "partner" for al slags anden sport. Tænk over det :-)

Knus
B - nu med Wii Fit

Miss Book-Island sagde ...

Hey B - med Wii Fit

Min vejleder UNDERVISER faktisk i Pilates !!! Kan sagtens være jeg tager dig på ordet og melder mig til en time. Smil.

Knus D - måske snart med Pilates

Anonym sagde ...

Det skulle du gøre, jeg tror du vil blive rigtig glad for det :-)

Knus
B